Måske en fair løsning, men ikke gennemtænkt nok

Søndag den 2. januar 2011 så jeg ‘duellen’ på DR. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg foretrækker en udskiftning af statsministeren. Således kunne jeg godt anklages for at være forudindtaget i forhold til duellens udfald, men da jeg ikke vil dømme en vinder-taber i forestillingen lader jeg forudindtagetheden ligge.

Jeg sidder derimod i flere situationer tilbage med en undren over svagheden i de argumenter der benyttes i debatten og den manglende evne til at skyde modstanderens angreb ned. Det skal sige, at jeg ikke altid ser LLR’s retoriske angreb som særligt besværlige at givet et grundigt skud for boven – hvis altså der var foretaget en god forberedelse.

I diskussionen om den ekstra arbejdstid der skal leveres og aflønningen af den kom LLR med angrebet. Enten er der tale om en merudgift på 10 Mia. kr. eller også skal der fyres 25.000 offentlige ansatte. Det lykkes ikke HTS at svare på angrebet. Det lette og rigtigt gode svar ville være. At der ganske rigtigt kan frigøres en række stillinger i det offentlige, disse stillinger anvendes til at håndtere den naturlige afgang der løbende er til pension og desuden kan der overføres ressourcer til den private sektor.

Disse forbedringer er tilsyneladende ikke indregnet fuldt i S-SF planen fair løsning, så her får de lige et hint om forbedring.

Selvom jeg kan se frem til at skulle blive på arbejdsmarkedet til jeg bliver over 68 er jeg ikke tilhænger af bevarelsen af en uændret efterlønsordning, jeg har dog ikke skiftet holdning til spørgsmålet for nyligt. Med den demografiske udvikling vi står overfor, hvor der bliver flere forsørgede end forsørgere i landet, vil det blive dyrt at være skatteyder hvis alle offentlige goder skal fastholdes som nu. Efterlønnen er et simpelt sted at tage fat, for der er reelt en række produktive og velfungerende mennesker der hopper af fra arbejdsmarkedet for at kaste sig på divaneseren. Der vil kunne spares mange penge hvis en del af efterlønnerne kunne fastholdes i hel eller delvis beskæftigelse. Der kan givetvis udredes en række modeller for seniorordninger, som både kan tilgodese at nogle mennesker er ramt af nedslidning og ikke kan deltage i arbejdslivet på fuld kraft, at nogle efter lang tro tjeneste gerne vil trappe ned. Samtidig bør modellen også give plads til de der gerne vil fortsætte længere på arbejdsmarkedet. Det kræver dog at parterne går i reelle forhandlinger fremfor at regeringen holder lukket kaffeklub, som de plejer.

På skoleområdet havde Venstre åbenbart overtaget ideen om helhedsskolen, mens Soc. havde reduceret deres til kun at omfatte 100 skoler – med en henvisning til manglende finansiering. Det kunne være interessant hvis der var blevet spurgt mere kritisk ind til finansieringen af Venstres helhedsskole, det er helt sikker ikke gratis eller billigt for dem at tilvejebringe løsningen. Det interessant her er så også den proces forandringen er planlagt implementeret efter. Som det skete med elevplaner og nationale test ser det ud til at ændringen skal tromles hen over lærer, elever og forældre. Det er tilsyneladende ikke folket skole Venstre vil, men regeringens skole. Som jeg ser det, har denne udrulningstromle, som regeringen har benyttet over de seneste 9 år ikke forbedret skolen. Det kan godt være at der har været noget rigtigt i forslagene, men metoden til implementering har været gift for en evt. mulig succes. Det plejer at være kotume for Soc. at foretage implementeringer i dialog med de involverede parter, hvis denne kotume er fastholdt ville det have været en god vinkel på LLR’s indlæg på området.

Til sidst en vink til LLR: Jo hurtigere du udskriver valget, jo hurtigere kan du komme ned til fadbamserne på Græsted kro.