Juleforberedelser
Det er jul og juleaften skal hele familien skråle sig vej rundt om det stakkels træ. Vi synger både nogle traditionelle julesange og tager nogle ekstra med for sjov skyld. Ingen af dem er nogensinde blevet sunget som forfatterne havde forestillet sig det. Efter at have sloges med, at huske hvilke variationer vi har tilføjet sangene, i mange år(tier), har jeg taget konsekvensen og lavet vores helt eget julesanghæfte. Det er kort og dokumenterer de sangvariationer jeg kan huske. Jeg regner helt klart med at familien bliver glade for at der ikke ligger et sanghæfte med 47 julesange og -salmer, hvor ingen har mindre en 17 vers. Lad det være sagt, vi kunne ikke drømme om at slide os igennem alle 17 vers eller alle 47, vi snupper det vi overkommer. Men i år er det anderledes, det nye sanghæfte er kort og fyndigt, det rummer kun lidt mere end det nødvendige.
Som du kan se er sanghæftet flot illustreret. Illustrationerne er med garanti mere festlige end dem du kan finde i de traditionelle julesanghæfter. Tag et kig og lad dig inspirere til at forbedre din egen julesangoplevelse.