Porterboller
Porter til morgenmaden gik vist af mode en gang først i forrige århundrede. Men her er en genvej til at reintroducere porter på morgenborder. Denne opskrift er så lidt dokumenteret at den må frarådes nybegyndende bagere – du skal have haft grundigt fat i en gærdej nogle gange for at den hjælper dig.
Ingredienser:
- 1 Porter(33 centiliter)
- 3,5 dl vand
- 3 spsk Olie + 16-32 dråber
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl solsikkefrø
- 4 dl havregryn
- 4 dl durummel
- ? dl fuldkornshvedemel
- 10 g Gær
- 1 spsk Honning
- Salt
Kom honning og gær i skålen og rør det let sammen. Lad det hvile 10-15 så der kommer gang i gæren. Tilsæt væskerne, kom solsikke-, græskarkerner, havregryn og durummel i og rør grundigt i et minuts tid. Lad dejen hvilke 15-30 minutter før du tilsætter fuldkornsmel. Ælt så meget fuldkornsmel i, at dejen næsten slipper redskab og skål, lad den så hæve et par timer. Ælt mel i så dejen kun lige klæber til hænder eller redskab. Sæt nu dejen i køleskab i 8-12 timer.
Næste morgen kan du tage dejen ud af køleskabet. Form den til en pølse og skær den i 16 stykker, som sættes på bagepladen. Lad bollerne hæve i 30-60 minutter under et fugtigt klæde. Giv hver bolle en dråbe olie eller to på toppen og bag dem 18-21 minutter ved 225 grader.