Dinner,  Hot Dishes

Fisk i krydret tomatsovs

Fredag inden ugens indkøb skulle jeg lave middag, så der var ikke ligefrem frit valg på alle hylder for ingrediensvalg. Som sædvanligt var køleskab og fryser ikke gabende tomme, men rummede en del overskud fra ugens øvrige menu. Så for at undgå udsmidning opfandt jeg en middagsret, som vi var enige om var forholdsvis vellykket.
Nedenfor er min liste over hvad jeg fandt at gøre godt med. Retten er helt sikkert i stand til at tilgive hvis man skifter en eller flere ingredienser ud eller tilføjer noget. Nedenstående mængder passer til 2-3 personer afhængigt af appetit.

5-6 mellemstore kartofler
200 gr Laks
100 gr Torsk
1 stort løg
2 gulerødder
5 mellemstore tomater
4-5 cm broccoli stok
1 rød peber
½ Squash
2 chilier
4 fed hvidløg
2 tsk koriander frø
2 tsk fennikel frø
1 tsk spidskommen frø
½ dl vand
3 spsk olie
Salt

Skræl kartoflerne og skær dem i 4-8 stykker, så stykkerne er 1-2 cm på hver led. Kog kartoflerne i 10-12 min.

Halver løget og snit det i tynde skiver. Snit gulerødderne og brocollistokken i tynde skiver, skær squashen i stave à 1 cm tykkelse og tomaterne i fine tern. Skær peberen over på langs og derefter i strimler.
Skær fisken i tern fx i en mundret størrelse.
Stød krydderierne i en morter.

Varm olien i en sauterpande og steg kartoflerne et par minutter under jævnlig omrøring, tilsæt løg og krydderier, steg til løgene er klare og tilsæt så gulerødder og broccoli. Når grøntsagerne er næste møre tilsættes peberen og steger med 1 minuts tid. Tag så kartoflerne op. Skrab grøntsager ud i kanten af pande og tilsæt lidt ekstra olie midt på, hvor fiske stykkerne svitses kort, så overfladen får en smule farve. Tag fisken af igen. Tilsæt tomater og bland med grøntsagerne, lad simre i 2-3 minutter ved jævn varme, tilsæt lidt vand og lad koge ind igen. Der tilsættes endnu lidt vand og koges ind til sovsen begynder at være tyk og tomaterne er kogt til mos. Pres hvidløg i retten og bland med grøntsagerne, tilsæt så fisken og lad den dampe et par minutter under låg. Når fisken er serveringsklar anrettes i et fad og kartoflerne fordeles over.

Det tog mig ca. 30 minutter fra skrællekniven ramte kartoflerne til maden stod på bordet. Jeg serverede ikke noget yderligere til, men flûte eller ristet brød kunne klæde retten.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Content Protected Using Blog Protector By: PcDrome.