Nu er det ‘Sommer’ ved Lyngby Sø
Kalenderen har sagt sommer nogle dage, men ligefrem sommerligt synes jeg ikke det var da jeg gik en tur langs Lyngby sø. Men jeg tog lige en serie billeder af fuglelivet ved søen. Fuglene bekræfter at det må være sommer, for gæslingerne var vokset til anseelig størrelse og der var udklækket ællinger.
Desværre observerede jeg en hættemåge med et blink i det ene ben. Selvom det sikkert er besværligt – og muligvis smertefuldt – så den ud til at klare sig endnu. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om den har været uheldig og er faldet over en fiskers efterladenskaber eller om den selv dumdristigt har forsøgt at fange blinket. Men trist er det.